Til forsiden - Idrætshøjskolen Århus
                             
    Kontakt Idrætshøjskolen Århus Søg på Idrætshøjskolen Århus' hjemmeside In English In Icelandic En Español
 
 

 

Få dig et netværk som uddannelsessøgende i verdens mindste storby.

Hvad kan IHÅ tilbyde ekstra for dig som elev?
På IHÅ opdager du nye sider af dig selv. Samtidig kan vi hjælpe dig med at finde det sted, hvor du fremover kan udnytte dit potentiale.
 
”Alt” Indenfor rækkevidde.
Århus er Danmarks næststørste studieby, og IHÅ har et hav af uddannelsesinstituioner indenfor rækkevidde: Lærer – og pædagogseminarier, Fysioterapeutskolen, Universitetet herunder Handelshøjskolen, Journalisthøjskolen, Sygeplejeskolen, Århus Tekniske Skole etc.Det kan du benytte dig af.
 
Vejledning – også uden for åbningstid.
Vores studievejleder, Susanne Rejnhold, har kendskab til de forskellige institutioner og hjælper gerne med  at arrangere et besøg. Fordi hun er lærer på stedet, foregår hjælpen til at finde det rigtige studie ikke blot i studievejledningens åbningstid. Det foregår, når du har behov for det.
 
Studieguide på personligt plan.
Ikke mindst kender Susanne IHÅs elever. For når en lærer og en elev mødes i det daglige til frokost, fest eller foredrag, opstår der en tillid og et kendskab, der rækker dybere, end det der opstår, når kendskabet stammer fra klasselokalet.
Kort sagt er vores studievejledning mere personlig, end du sikkert kender fra tidligere.
Mange tidligere elever har brugt IHÅ som et springbræt til at vælge det rigtige studie. Alle muligheder er til stede, for at du kan gøre det samme.
 
Brobygning.
IHÅ har de kommende år fået bevilget projektmidler, så der kan være ekstra stort focus på brobygningen mellem opholdet på Idrætshøjskolen Århus og dit søgte uddannelsessted.
 
Vi samarbejder specielt med Lærer – og pædagoguddannelserne, Fysioterapeutuddannelsen samt Idræt - alle institutioner i nærheden af IHÅ.
Med dette samarbejde ønsker vi bl.a. at optimere et attraktivt studiemiljø for den kommende studerende samt at fungere som en opkvalificerende mulighed inden og undervejs i et studieforløb.
 
Vi skaber derved ekstra grobund for, at du via de studieforberedende aktiviteter vi tilbyder sammen med ovennævnte uddannelsesinstitutioner, kan få en afklaring af og indsigt i, at du vælger det rette studie.
 
I et samarbejde mellem os og lærere og studerende fra uddannelsesstederne, gennemfører vi forskellige aktiviteter fx studiedage, hvor du kommer til at tale og stille spørgsmål til lærere og studerende omkring indhold, og det at studere på det enkelte sted – således du i trygge rammer kommer inden for murene og lidt mere ”ind under huden” på selve studiet end du ellers kan få.
 
Realkompetencevurdering(RKV).
Du har mulighed for at blive realkompetencevurderet hos os. Vi arbejder med Undervisningsministeriets realkompetenceværktøj. Du får derved sat ord på og reflektere om dine menneskelige og sociale kompetencer, som ellers har været usagte.
 
 
SATS.
IHÅ har fået bevilget midler fra SATS – puljen, der gør at vi de næste 1½ år kan tilbyde op til 8 unge et halvt års højskoleophold til en nedsat ugepris på 661,- kr.
 
Kravet er, at du i den nærmeste fremtid skal i gang med en erhvervsuddannelse, men syntes måske lige, der mangler noget afklaring. Så er Idrætshøjskolen Århus en mulig mellemstation for dig.
 
Du skal have udarbejdet en uddannelsesplan, hvor der står at målet er en erhvervsuddannelse. Kunne du så tænke dig et højskoleophold hos os, skal du udover at kontakte os, kontakte din UU vejleder og tale din uddannelsesplan igennem og få indføjet et højskoleophold i din plan.
 
Vi mener, at højskolen kan tilbyde dig at afprøve andre talenter på en anden måde, end den du hidtil har oplevet i skolesystemet. Vi arbejder anderledes og arbejder meget med praksis.
Vi tror på at gode oplevelser med idræt/motion og bevidsthed om gode vaner, god kost, kan medvirke til, at du ser anderledes på det at lære. Det sammen med at være sammen med andre unge hele døgnet giver grobund for mulige fællesskaber og varige venskaber.
 
 
Mentorordning
Er du uden ungdomsuddannelse og under 25 år, kan du komme på Idrætshøjskolen Århus på mentorordning til væsentlig nedsat pris.
Du kan komme i betragtning ved en samtale med din UU vejleder, hvor I sammen finder frem til, at du har brug for personlig vejledning og sparring for at få afklaret dine fremtidsplaner, hvad uddannelse og eller job angår.
IHÅ´s mentorordning varetages af vores studievejleder samt 2 lærere, der har gennemgået FFD´s mentorkursus.
Vi udarbejder sammen en skriftlig aftale, hvor der bl.a. kommer til at fremgå, hvor ofte vi skal mødes, hvad det er du ønsker at afklare i forhold til dine fremtidsplaner, behov for besøg på uddannelsesinstitutioner samt hjælp til at søge uddannelse eller job, mm.
 
 
 
Susanne Rejnholdvil følge dig på vej, både når du henvender dig til os, mens du er på IHÅ ,og når du skal  i kontakt  med din studievejleder på erhvervsskolen.
 
Kontakt
Susanne Rejhold på tlf 86 21 38 00,  mobil 20 10 02 17 eller mail:  sre@ihaarhus.dk

 

 
 

 

   Nyheder
 
 
02-09-2010
Kulturkamp på IHÅ
Årgang 41 E viser foto fra dagen
31-08-2010
Sejlerakademiet og sejlerspecialet arbejder sammen på IHÅ
Også samarbejde med Sailing Århus og Team DK elitecenter
31-08-2010
Stadig ledige pladser
På IHÅ kan du godt starte et par uger senere
30-08-2010
105 elever tager til Bispetorv Århus
Kristian Svenningsen spiller 30. august kl.17.30
19-08-2010
Årgang E 2010 på cykel teamtur
Torsdag morgen tog alle afsted
12-08-2010
Sporten kort
Store triumfer for IHÅ
 
Idrætshøjskolen Århus Idrætshøjskolen Århus Storbyens idrætshøjskole